Anbefaling

 

 

Der sker ikke rigtig noget på bloggen i øjeblikket…

Jeg undskylder mig med at det er jul, hvilket på den hjemlige matrikel BÅDE betyder jul OG Husbonds fødselsdag OG Ældstebarnets fødselsdag – jeg synes selv det er rimelige forklaringer!

Jeg opdagede dog lige en grøn hjemmeside, som jeg havde lyst til at stikke hovedet ind og gøre opmærksom på, nemlig grønforskel.dk

Her er masser af gode råd: mange man kender men også nogle, for mig, nye samt en del jeg havde glemt og som jeg er glad for at genopfriske. Jeg ser også at der er links til blogs og andre spændende ting, jeg glæder mig til at udforske siden nærmere når jeg får lidt tid mellem hurraråb, brunkager og julegaver.

 

Ellers er der vist bare tilbage at ønske

Vi ses i 2017!

Tak Ole!

Efter weekendens kiksede bageudfoldelser er det lykken at banke noget sammen som bare lykkes.

Pebernødder fra Lagkagehuset (se link i forrige blogpost):

På pladserne...
På pladserne…
...færdig...
…færdig…
BAGT!
BAGT!

Åh, og de smager fuldstændig som de skal:

Tak Ole 😘

Julerier – de fine, de kiksede og dem vi kom virkelig nemt omkring!

.I årevis har jeg haft planer om at bygge et honningkagehus.

Jeg har beundret resultatet af andres anstrengelser og savlet over deres lækre billeder men er også blevet helt mat ved tanken om et bage-projekt, der involverede en lineal. Jeg er ligesom mere til den rustikke type…

Men så skete der noget skønt!

Jeg osede rundt i Netto en søndag midt i november og fandt et honningkage-byg-selv-hus til den rørende pris af kr. 40,-. Huset kom oven i købet med både glasur og slik til pynt, så det var bare at slå til og så glæææde sig til at kaste sig over byggeriet, når kalenderen meldte december.

 

I dag oprandt den store dag og jeg havde allieret mig med børnene som gik til opgaven med liv og sjæl. Brugsanvisningen var god, glasuren havde lige den rigtige konsistens som lim og i løbet af mindre en 1 time stod dette mesterværk færdigt:

Jeg lover at der ikke er nogen hekse i det her kagehus
Jeg lover at der ikke er nogen hekse i det her kagehus

 

Og fra en anden vinkel...
Og fra en anden vinkel…

 

...og en anden
…og en anden

Alt i alt en stor succes og med et minimum af anstrengelse!

Nå, alt var nu ikke lutter lagkage, vi havde også vores del af kiksede eksperimenter i dag.

For en måned siden så jeg denne honningkage fra Meyer og fik lavet fordejen klar. Jeg havde aftalt med børnene at vi ville stikke figurer ud af dejen og dekorere dem med chokolade og glansbilleder men det viste at være nemmere sagt end gjort fordi dejen var så blød.

Med hiv og sving fik vi lavet en pladefuld men ak, den angivne tid i opskriften viste sig at være i overkanten da vores kager var rullet ud i et tyndere lag end Claus M. havde tænkt sig at de skulle, da han forfattede opskriften, så resultatet blev ærlig talt temmelig nedslående:

img_1170
Ikke lige det syn man drømte om skulle møde èn…

Nå, vi kastede kagerulle og udstikkere over højre skulder og lavede resten af dejen efter anvisningen.

Det gik bedre.

Omend jeg måtte erkende, da jeg smagte på sagerne at jeg ikke slipper udenom æblemosen og smørcremen, som også er en del af opskriften, hvis vi skal have det optimale ud af den – uden sødt fyld er honningkagen lige til den stærke/krydrede side – Yngstebarnet måtte gurgle hals efter smagsprøven…

Ja, det ser jo ikke vildt ophidsende ud, det indrømmer jeg. Vi må nok i gang med fyld og chokolade-overtræk
Ja, det ser jo ikke vildt ophidsende ud, det indrømmer jeg. Vi må nok i gang med fyld og chokolade-overtræk

 

Ak ja!

På mandag har jeg besluttet at banke en dobbelt-portion af Lagkagehusets pebernødder sammen i stedet – de plejer at smage helt fantastisk og her skal hverken rulles med rulle eller stikkes med udstikkere men blot “pølses” og skæres; et bagværk efter min smag, med andre ord.

 

God lørdag!

Om lus – og om hvordan man bekæmper dem uden hverken at forgifte sine børn eller blive ruineret

Det har i sandhed været et annus horribilis hvad angår lus, her på matriklen!

Jeg mindes ikke noget andet år i mine børns levetid, hvor vi har været så hårdt og tilbagevendende ramt af lus.

Det startede i sommerferien, som det faktisk tilbagevendende har gjort, efter at Ældstebarnet startede skole, hvor vi indledte med en Hedrin Once kur til hele familien – bare sådan for at være på den sikre side.

Kuren er mekanisk og virker ved at kvæle lusene uden brug af insektgift, så den skulle være sikker nok at benytte sig af. Jeg syntes dog den virkede betragtelig ringere end den har gjort tidligere og vi måtte supplere med den lavteknologiske løsning: kæmmekammen.

Herefter er det sådan set bare gået slag i slag. Den 1. hårkur er blevet til foreløbig 4 stk. af forskellige mærker samt en forebyggende spray, som dog heller ikke har løst problemet tilfredsstillende.

I øjeblikket er vi tilbage på den rene lusekams-kur, hvor pigerne minimum hver 2. dag stiller op til gennemkæmning med kamme i 3 størrelser og alligevel finder jeg tilbagevendende lus, ofte fuldt udvoksede, på både Yngste- og Ældstebarnet.

Så ofte som vi kæmmer herhjemme er det svært at tro, at kræene skulle have haft deres barndom på ens børns hoveder og jeg er tilbøjelig til at mistænke, at andre forældre er mindre nidkære i deres kæmmeri men den del er jo altid lidt vanskelig…

Næste skridt er en tur til frisøren, hvor tøsernes lange garn bliver underkastet en grundig klipning og så påtænker jeg én af de mere alternative opskrifter til gå-væk-lus jeg har modtaget: enten vand/teatree-oil-modellen, hvor blandingen sprøjtes i håret hver morgen, som en forebyggende foranstaltning eller vodka/timianolie/olivenolie-modellen, som skal påføres håret under en badehætte og sidde, gerne natten over, ved deciderede angreb.

Skulle du ligge inde med et andet godt husråd, så hører jeg gerne om det!

Ja, og så håber jeg på en vinter med hård frost. Jeg har nemlig ladet mig fortælle at de hårdnakkede lus har haft særligt gode betingelser, fordi forrige vinter var så mild.

ANGRIB!

Naturens eget skønhedsmiddel

Kom for nylig i tanke om et effektivt, klimavenligt og billigt all-round skønhedsmiddel, som jeg brugte en del da jeg var yngre, nemlig mandelolie.

img_1026

 

Udover at man kan give sine fødder og hænder et boost ved at massere dem ind i olien og iføre sig bomuldshandsker- og sokker for natten, er den også glimrende som

  • øjenmakeupfjerner
  • fugt til tørre hårspidser
  • neglebåndsmassage-olie
  • tilsætning til din bodylotion, hvis den ikke er tilstrækkelig fed, nu hvor det blir koldere og huden pakkes i adskillige lag tøj og udsættes for tør radiatorvarme

Flasken her rummer en 1/2 liter olie og kostede beskedne kr. 60,- i helsehørmeren – det, synes jeg, er godt givet ud.

(Ældstebarnet, som er begyndt at komme i dullegrejs-alderen, kan jeg også lade bruge dette produkt uden først at skulle konsultere Kemiluppen).

Sum, sum…

img_1027

Se lige dette interessante produkt som jeg erhvervede i søndags hos min lokale grønne pusher i Jægersborggade “Gå grøn”.

Det består af 3 stykker økologisk bomuldsstof, beklædt med et tyndt lag bivoks og kan erstatte film og stanniol i husholdningen. Stoffet lægges hen over den skål man skal tildække eller omkring det emne man vil pakke ind og når man folder stoffet omkring emnet, vil varmen fra hænderne opvarme bivoksen så stoffet fæstner omkring emnet.

Stoffet er genanvendeligt (naturligvis!) og skal efter brug blot vaskes i koldt eller lunkent vand med en smule neutral opvaskemiddel. Efter sigende kan stof-stykkerne holde op mod 1 år, hvis de behandles ordentligt.

Bivoks-stykkerne afgiver hverken smag eller voks-rester til emnerne og man kan derfor pakke den halve peberfrugt eller et stykke brød direkte ind i stoffet, som jeg har gjort her:

Hjemmebagt brød
Hjemmebagt brød
Rester af en herlig citronkage!
Rester af en herlig citronkage!

Helt ærligt, jeg er ret begejstret!

Jeg købte en pakke med 3 stykker i 3 forskellige størrelser, til kr.139,- bare for at kunne sjusse mig frem til hvilke størrelser man bruger mest. Foreløbig har jeg haft alle 3 i anvendelse men næste indkøb bliver nok et par af de store ark.

Ihvertfald er jeg nu stærkt på vej til at tage evig afsked med aluminiums-stanniol og irriterende film, hvor man aldrig kan finde “starten” (ligesom med klisterbånd, you know 🙄) og det er en god ting 👍🏻

God tirsdag!

 

Visk Vask filijong gong gong …

 

Jeg har investeret i bæredygtige stofrondeller fra Visk Vask 😊

Ikke fordi jeg bruger mange men der ryger da lige en enkelt eller to når mascaraen skal afmonteres om aftenen og så var det jeg så disse her:

img_1013

Fine, ikk!

img_1014

7 stk. Bomuldsrondeller med dertilhørende vaske-net til den nette sum af kr.70,-.

Du kan finde dem på Facebook under, ja: Visk vask

Jeg er fan!

 

 

70érne er ovre os (igen): Vandkefir

Tarmen er kommet på mode!

Ja, jeg medgiver, det lyder sært men der bliver forsket heftigt i den menneskelige tarm i disse år og muligvis vil det vise sig, at den, tarmen altså, har langt større indflydelse på vores velbefindende, såvel fysisk som mentalt, samt på udvikling af forskellige kroniske og livsstilsrelaterede sygdomme, end man hidtil har gjort sig forestillinger om: Spændende!

Vi er sikkert mange der har set opslaget på Facebook om den danske tarm-forsker, som hver morgen i de sidste 30 år har blendet og indtaget en stor portion grønne grønsager og som tilskriver sit glimrende helbred og umanerlige overskud netop denne vitaminbombe.

Jeg har et par gange prøvet at gøre ham kunsten efter og blendet spinat, broccoli, jordskok, avocado og en håndfuld mandler med en smule limesaft og det smager dejligt og mætter på en fortræffelig måde.

Desværre er det ikke rigtig noget jeg har tid til på en ganske almindelig onsdag morgen i september og jeg var på jagt efter en anden måde at tilgodese min fordøjelse på, da jeg så følgende inciterende overskrift på et “Kollega til kollega”-indlæg på intranettet på jobbet:

“Vandkefir bortgives”.

Jeg skrev straks til Jacob, afsender af indlægget, at jeg var interesseret og efter sommerferien modtog jeg så et lille glas, med noget der grangiveligt ligner gennemsigtig hytteost, alias vandkefir.

Men hvad i alverden er vandkefir for en størrelse?!

Jo altså, der er tale om en svamp, som, når man giver den koldt vand fra hanen, en spiseskefuld sukker og rosiner (ja!) nedbryder sukker og frugtsukker til bl.a. mælkesyrebakterier – vi er ude i noget der på mange måder minder om surdej, princippet er det samme.

Når kefiren har trukket i vandet i 3 døgn på køkkenbordet sies den over i en ren beholder og starter forfra med en ny portion vand og sukker. Det vand man har siet fra stilles på køl og kan nu drikkes som det er eller tilsættes knuste hindbær, blåbær eller små tern af ananas – ja, faktisk er det kun fantasien der sætter grænser hér: en god veninde har eksperimenteret med såvel spirulina som lakrids!

Drikker man det rent smager det syrligt men ret fint – Ældstebarnet kunne godt være med!

Kefiren formerer sig så!

Ja, jeg aner faktisk ikke hvordan det foregår (deler de sig i to som bakterier, eller?!) men jeg kan konstatere, at den har mangfoldiggjort sig og det er jo lykkeligt – snart er det mig, der kan skrive følgende opslag:

“Vandkefir bortgives”.

img_0902

 

Proteinbarer

 

Børnene er startet til svømning, MGP-dans og håndbold.

Ja, det er lige så overvældende som det lyder.

Husbond  og jeg har set os nødsaget til simpelthen at dele os, for at følge hvert sit barn, tirsdage og torsdage, til deres nye aktiviteter, hvilket efterlader familielivet noget skrammet og forældrene rimelig matte.

Fritidsaktiviteter er godt, mange fritidsaktiviteter er IKKE godt.

Godt 2 uger inde i trummerummen, på en aften hvor vi igen kun lige havde sagt “hej hej”, da det ene hold kom hjem netop som det andet hold forlod matriklen, gispede jeg til husbond, at det KUN bliver den her sæson vi spæner sådan rundt!

Børnene synes dog det er herligt og det er jo et lyspunkt.

Når man er på farten til og fra motions-aktiviteter trænger man til noget solidt at snacke. Yngstebarnet havde efterlyst noget proteinbars-halløj så jeg måtte i kogebøgerne efter inspiration men fandt den først til et teammøde på jobbet, hvor min gode kollega Anita, havde sørget for forplejningen: fine, små muffins af palæo-frø-blanding-med-ekstra-nødder-figner-og-mørk-chokolade…hvabehar! Jeg overvejede straks om de ikke kunne bages som lidt flade protein-bar-størrelser mens Anita foreslog at man kunne lave de små muffins med et center af peanutputter – så måtte jeg jo i gang med begge dele.

 

Jeg tilføjede en håndfuld ekstra mandler til palæo-blandingen og lavede så 2×4 små muffin smagsprøver: den ene halvdel med peanutbutter-centrum og den anden med en lille klat saltet karamel i midten – oh yummi!

Mini-muffins in the making. Den lille klat peanutbutter i midten dækkes af lidt mere palæoblanding
Mini-muffins in the making. Den lille klat peanutbutter i midten dækkes af lidt mere palæoblanding

Jeg var en smule i tvivl om, om papiret ville sidde fast på mine muffins men det viste sig ikke at være noget problem.

img_0931

 

Kom endelig tættere på…

Hello Gorgeous!
Hello Gorgeous! Direkte fra ovnen

De blev heller ikke så tossede som barer, selvom de selvfølgelig ikke har et indre af hverken peanutbutter eller karamel:

img_0937

Tror jeg alvorligt vil overveje også at lave en “forældre-snackpakke” til de der tirsdage og torsdage…

Madpakke-tid

 

Sommerferien er slut og skolen er startet igen.

Det samme er madpakke-smøringen og så længe en meget udbredt holdning til skolemad er, at det tager forældreansvaret ud af vore hænder og derfor så vidt muligt bør undgås, så hænger vi vel på den. Madpakken, altså.

Konsulterer man blade, aviser og bloggosfæren finder man adskillige som taler så varmt om at smøre madpakker, at jeg ville ønske de ville komme herhjem og ordne den sag for mig.

For lad det være sagt med det samme: den der begejstring? Jeg kan ikke være med dér!

Jeg synes det er dødssygt at smøre madpakker og hverken tillavning af særlig madpakke-bagværk, hygge-overraskelsespakker med tørret frugt eller kærlige hilsner med klistermærker og tjubang kan ændre på den sag.

For mig er madpakken den pligt man kommer i tanke om, at man har glemt, netop som man troede at det var tid at falde om på fifaen et øjeblik og slappe af inden sengetid.

Lyder det uromantisk?

Det er det også!

Og hvad mere er, jeg kan ikke huske at have drøftet sagen med én eneste person i den virkelige verden, som ikke havde det på ca. samme måde.

Måske er det tid til at stifte en forening… “Madpakkens uvenner”…”Skolemåltidernes Befrielsesfront”….nå…..

 

Som de kloge hoveder siger; der er dog altid noget man kan glæde sig over, hvis man anstrenger sig nok og i det her tilfælde er det, i hvert fald for mig, madpakkens hylster: madkassen!

Vi har været igennem et utal af plastickasser med Disney Princess, plastkasser med indbygget køleelement, som vi alt for ofte glemte at smide i fryseren, hvorfor de ikke virkede efter hensigten, smarte kasser med adskillige rum og sindrige lukninger, som var et mareridt at rengøre…ak, mange frøer må man kysse men omsider fandt jeg mit match:

PULITO madkassen i rustfrit stål, dah dahhhh…..

 

IMG_0871

 

Så, hvad er så så godt med den? Jo, den er netop alt det de andre ikke er:

  • nem at rengøre, da den har rene linjer og afrundede hjørner
  • to adskilte rum, hvor rugbrødet kan bo i bunden og gnavegrønt i toppen ved siden af den lille snackboks, som både kan rumme rosiner, hummus etc
  • lugtfri pga. materialet
  • 100% fri for blødgørere, ptalater og andre mærkeligheder
  • og så holder den maden kold til langt op af formiddagen, selvom den ikke kommer på køl, hvis “pakken” vel at mærke er blevet smurt om aftenen og har overnattet i køleskabet – også pga. materialet: HVABEHAR!!!

 

IMG_0867

IMG_0870

 

Jeg har købt dem i denne butik på Jægerborggade og de var dyre, over 200,- måtte jeg slippe pr. stk. og vi skulle have 3, meen.. jeg har en forventning om, og efter 4 måneders brug, også en fornemmelse af, at det er penge godt givet ud.

Så lidt fornøjelse har jeg altså alligevel, når madpakke-smøringen nærmer sig…

 

PS: Hver af de 3 madkasser vi har købt “passer sammen”, dvs. at de 3 store dele helst vil mødes med deres oprindelige makkere og ikke blandes sammen med f.eks. et låg fra en af de andre madkasser.

Derfor har jeg farvekodet alle de forskellige dele med maskingtape. Det holder i både hånd- og maskinvask og så skal jeg ikke står og prøve alle delene før jeg finder de rette makkere. Desuden er det nemmere for børnene at finde deres madkasse: yngstebarnets er med lyserødt, ældstebarnet er med blå – moderens er bar!

så finder de så let hinanden..
så finder de så let hinanden..